Børn & unge
Få hjælp til dit barn så han/hun føler sig stærk i sig selv og trives i sine omgivelser
Lad dit barn finde indre ro og trivsel vha hypnoterapi & hypnose
Et stigende antal børn og unge mistrives enten i skolen og/eller i hjemmet, og børn og unges mentale helbred er debatteret og diskuteret mere end nogensinde.
I min klinik er alle aldersgrupper velkomne – de yngste ned til 7 års alderen. Jeg ser børn/unge med alle typer af udfordringer. Jeg ser unge, der afventer udredning fra læge og psykiatri, men ser også unge der evt. har fået stillet en diagnose, der ønsker at leve et mere let og frit liv på trods af en diagnose.
Derudover ser jeg børn og unge, der af en eller anden grund er skolefraværende og har svært ved at trives i et ”almindeligt” skolemiljø. Sidst men ikke mindst ser jeg også mere eller minde ”raske” velfungerende børn og unge, men som måske i en periode er udfordret med stress, pres eller lignende og som kan have glæde af terapeutisk behandling.
Underordnet alder og problemstilling, oplever jeg at børn & unge tager særlig godt imod hypnoterapibehandlingen, og de fleste udtaler og udtrykker, at de oplever en dyb indre ro efterfølgende.
Typiske udfordringer jeg ser hos børn & unge
De udfordringer jeg ser mest hyppigst hos børn og unge – ned til 7-års alderen er:
- Afhængigheder (telefon, spil/sociale medier, alkohol, snus mv.)
- Angst (social angst, generaliseret angst, utryghed)
- Fysisk og psykisk pres
- Ondt i maven /vil eller går ikke i skole
- Selvværdsproblematikker
- Stress
- Søvnbesvær
- Tankemylder /Tvangstanker (OCD)
Hypnoterapi og hypnose af børn og unge
Hypnoterapi og hypnose er særdeles effektivt til særligt børn og unge, da det er en behandling baseret på barnets præmisser og ved særligt yngre børn – en legende / fantasifuld tilgang til terapi. Derudover er hypnosetilstanden beroligende for nervesystemet, så kroppen og sindet får ro og hvile. Samtidigt beskriver mange unge, at når de er i hypnose, så føler de, at de får en pause fra at forholde sig til spørgsmål om forhold, problematikker og årsagssammenhænge, de ikke altid kan redegøre for og sætte ord på i en terapeutisk samtale.
Under hypnosen kan man bearbejde og slippe tidligere traumer og opnå mere tillid i og til sig selv og fremtiden.
Sådan fungerer det
Indledningsvis lægger jeg vægt på en god dialog med forældrene, og at dit barn føler sig tryg og godt tilpas. Imellem sessionerne arbejder jeg med småopgaver for mindset, tankemønster, samt stressreducerende teknikker alt efter hvilken udfordring og tilstand barnet er i.
Det er vigtigt, at den unge klient ikke føler opgaverne som en belastning, så enhver behandling målrettes til den enkelte og småopgaver gives kun i det omfang, det kan overskues og gir’ mening.
Det vigtige er, at dit barn langsomt lærer at mærke sig selv og egne grænser og forstår vigtigheden af at passe på eget mentale helbred. Ved yngre børn, er forældrene mere involveret i processen end ved ældre unge.
“
Min baggrund
Jeg er selv mor til tre børn på 13, 17 og 19 år og ved hvad det gør ved én, når ens barn ikke trives og er psykisk belastet og presset. Som forælder vil man gå langt for at hjælpe ens barn, og det kan koste ens eget velbefindende med alt hvad det indebærer af stress, uro, søvnbesvær, og manglende overskud til sig selv og eventuelt andre børn.
Hvis man så derudover ikke kan få den ønskede hjælp til ens barn, kan det give yderligere frustrationer, som ikke gavner situationen.
Mit hjerte banker særligt for de unge, der mærker et stort præstationspres både fra omverdenen, men i høj grad fra dem selv. Ofte er deres tankemønster præget af negative tanker om dem selv, og at dét de udretter aldrig er godt nok.
Negative tanker og følelser kan sætte sig i kroppen som angst, stress, uro, depression, skoleværing og tungere diagnoser som psykiske lidelser som psykose, OCD, ADHD, borderline, personlighedsforstyrrelser eller lignende.
Selvom vi ønsker at tage vores børns smerte, så kan vi blot støtte ved sidelinjen. De skal gå deres egen vej. Husk også ”intet varer for evigt” – og der er hjælp at få. Jeg har set flere unge, som har været inde over psykiatrien og fik vendt håbløshed til lys og lethed.