Unges psykiske mistrivsel er efterhånden blevet til daglige indslag i nyhederne. Emner som angst, stress og ensomhed samt andre psykiske lidelser er blevet så udbredt, at de fleste mennesker kender et barn eller har en tæt på livet, som mistrives.
Hvad er mistrivsel?
At mistrives betyder direkte oversat at have det dårligt. Børns Vilkår definerer mistrivsel som “når negative følelser bliver så stærke, hyppige og langvarige, at man svært ved at deltage i almindelige aktiviteter med andre”.
Mistrivsel kommer til udtryk på forskellig vis. For eksempel lav livstilfredshed, psykiske og psykosomatiske symptomer, stress, følelser af ensomhed, selvskadende adfærd eller søvnproblemer. Det kan også resultere i tungere diagnoser og lidelser, som jeg dog ikke vil komme ind på her.
Hvad der er årsag til denne mistrivsel skrives og diskuteres der meget om. Der er måske en tendens til et samfund der fokuserer på, at alle skal leve op til at være perfekte i forhold til de ydre normer for at føle sig værdifulde og gode nok som mennesker. Det ses både på de sociale medier, men det ses også i det pres som forældre og samfund kommer til at tilbyde de unge i dagligdagen. Et pres de unge så ubevidst udvikler og påtager sig måske for at opnå den basale anerkendelse fra samfund og forældre, som mange unge higer efter.
Men kan man sige, at det er samfundsstrukturen i dag og teknologiens og de sociale mediers indvirkning på de unge, der er ”skyld” i denne mistrivsel? Jeg har ikke svaret! Og hvad er forældrenes rolle?
Mange forældre i dag gør deres yderste for at beskytte deres børn fra ubehagelige situationer, konflikter, og lignende. Begrebet “Curlingforældre” anvendes ofte i den daglige debat, hvor forældre søger at glatte vejen foran
deres børn ved at eliminere forhindringer og modgang, ofte for at beskytte barnet mod skuffelse, stress eller fejl. Selvom intentionen er at hjælpe barnet, kan det skabe lavere robusthed og selvstændighed i barnet. Igen ikke nødvendigvis for at skyde skyld på forældrene, men blot en observation, at forældre i dag helt sikkert også forsøger at leve op til visse normer i samfundet og i de fleste tilfælde ønsker at gøre deres bedste ud fra den viden og den erfaring de selv har gjort sig fra egen opvækst.
Jeg har ikke selv et entydigt svar, men kan kun udtale mig på baggrund af de mange unge, jeg ser til hypnoterapi i alderen 13-24 år i min klinik samt den indsigt jeg har som mor til tre unge på hhv. 13, 17 og 19 år og hvad jeg ellers læser i nyhederne.
Mange unge HAR det svært. Muligvis unge altid har haft det svært, men nu udtrykker de det måske i højere grad end for 30 år siden. Ord som ”pres”, ”forventninger til sig selv” og ikke at ”skuffe” ens forældre og ”er jeg god nok” er daglige udtryk, jeg hører blandt de unge. Mange unge føler, at de skal præstere perfekt både i skolen og i deres fritidsaktiviteter. Derudover føler mange unge et konstant pres ved at ”være på” på de sociale medier, som både kan skabe stress og en forvrænget idé om, hvordan deres liv og de bør se ud.
Alle disse forhold skaber en konstant følelse af stress og utilstrækkelighed, som kan manifestere sig i bl.a. dårlig søvn, negative tanker, tristhed, lavt selvværd, angst og stress.
Hvad skal du være opmærksom på som forælder?
Som forælder kan det svært at vide hvad man skal være opmærksomhed på, og hvad man kan gøre for at hjælpe sit barn. Mit ønske ville dog være, at de voksne omkring de unge; både forældre, venner og professionelle tør række ud og kærligt tage samtalen med barnet såfremt der er en fornemmelse af en adfærdsændring eller en observering af en følelsesmæssig nedtrykthed, så ”alene følelsen” ikke bliver forstærket yderligere.
5 tegn du skal holde øje med i adfærden hos dit barn
1. Adfærdsændringer i eks. sovemønster, spisemønstre mv.
2. Følelse af overdrevet tristhed, nedtrykthed og håbløshed
3. Ændring i social adfærd med relationer venner & familie (ofte at den unge pludselig trækker sig fra relationer)
4. Være opmærksom på den unges brug af skærme & sociale medier (både tid og hvilke kanaler)
5. Opmærksomhedsbesvær og/eller følelser med irritation, bekymringer, ubeslutsomhed, stress eller lignende.
Hvordan kan hypnoterapi hjælpe de unge?
Hypnoterapi og hypnose er særdeles effektivt til unge. Hypnosetilstanden er en afslappende beroligende tilstand, hvor kroppen får lov til at slappe af, øjnene lukker for ydre stimuli og sindet bliver guidet i ro. Mange unge beskriver, at når de er i hypnose, så føler de, at de får en pause fra at forholde sig til spørgsmål om forhold, problematikker og årsagssammenhænge, som de ikke altid kan redegøre for og sætte ord på i en terapeutisk samtale. De får med andre ord en pause fra pres, gøremål, aktiviteter og lignende. De unge nævner ofte, at de føler sig guidet til en anden verden, hvor der ikke findes tid og sted.
Under hypnosen kan man bearbejde følelser og slippe tidligere traumer og opnå mere tillid i og til sig selv og fremtiden, da man arbejder med et dybere lag i underbevidstheden.